Axel. Pedersen

  Notater:

Fredenskirken

Idéen til en ny kirke og et nyt sogn i Viby sogns østlige del bliver til under Anden Verdenskrig.
Og et halvt år før befrielsen, den 24. november 1944, samles 200 mennesker i Rosenvangskolen trods mørkelægning og risiko for luftalarm for at høre om planerne for den nye kirke.
Tre handlekraftige mænd står i spidsen for initiativet på dette tidspunkt: biskop Skat Hoffmeyer, sognerådsformand Jens Juul og kapellan ved Viby Kirke Axel Pedersen.
Axel Pedersen havde i 16 år været missionær i Nigeria, inden han sammen med sin kone Clara vender tilbage til Danmark.
I 1941 bliver Axel Pedersen ansat ved Viby Kirke.
Han lægger fra begyndelsen stor energi i arbejdet med at få en ny kirke og et nyt sogn udskilt fra det østlige Viby sogn.
Axel Pedersen bliver endnu mere aktiv i arbejdet for den nye kirke efter sin kones pludselige død i 1948, og han bliver i 1960 Fredenskirkens første menighedsrådsformand.
I 1945 oprettes en kirkekomité med 38 medlemmer, og den 5. februar skænker
Viby Sogneråd en grund til den nye kirke.
Nu er der noget at arbejde videre med.
Herefter skal der samles penge ind til at bygge kirken, men det sker i en efterkrigstid, hvor pengene er små.
Motivationen og fællesskabet fejler til gengæld ikke noget.
Der skal bruges 949.762,00 kr.

Der er fra starten to interessegrupper i kirkekomitéen mht. kirkens arkitektur.
Den ene gruppe ønsker en traditionel landsbykirke i romansk stil, som f.eks.
Frederikskirken i Skåde, som er bygget i 1942-1944.
Den anden gruppe ønsker en nutidig arkitektur.
Efter en del diskussioner vinder tilhængerne af den moderne arkitektur, og kirken får sin nuværende form og udtryk, dog i en skrabet udgave kun bestående af selve kirkerummet med sideskib, præsteværelse
Kirken tegnes af arkitekterne A. Skov og F.Niclasen.