Søren Jacobsen. Schmidt

  Notater:

SØREN JACOBSEN SCHMIDT

født ca. 1787, død, 9/8 1863 , Købmandsborgerskab 30/12 1813. postmester i Grenaa 6/5 1837 '96 1/10 1851.
Kæmner i en Snes Aar fra 1822.
Kirkeværge 1828 '96 2/10 1854.
Forligskommissær,Dbm. Kancelliraad 1/1 1859.
Gift 15/3 l816 med Mariane Nielsdatter Ramshardt født schou.
Hun havde tidligere været gift med Bogbinder Frantz Ramshardt. Hun født ca. 1778, død, 30/5 1845.

Jeg maa først indskyde den Bemærkning, at det er underligt,at Postmesterens Efternavn er Jacobsen schmidt,
da han er søn af Søren Sørensen Bødker.
Han kaldes da ogsaa ved Folketællingen i 1801 for Søren Sørensen.
Af hvad Aarsag han saa senere har tillagt sig Navnene Jacobsen Schmidt, ved jeg ikke.
Schmidt begyndte som Købmand ved Nytaarstid 1814 i en Ejendom paa Storegade, som han lige havde købt, og som for
Resten havde tilhørt hans Kones første Mand, forinden hun blev skilt fra denne.
Her boede Schmidt i en lang Række Aar, en Snes eller mere.
Senere købte han flere andre Ejendomme.
Han var en særdeles dygtig Mand, der ret snart fik flere offentlige Hverv.
Han var Kæmner i en Snes Aar fra 1822, desuden Forligskommissær og Kirkeværge.
Det er ikke uden Interesse at læse den Karakteristik, som Kirkeinspektionen gav Schmidt, da den indstillede ham til Bestillingen som Kirkeværge.
Det fremhæves først, hvor besværlig Stillingen er formedelst Opkrævning af de mange Afgifter, der fordrede en rigelig Del af en Mands Omsorg og Tid. Og der tilføies: "Ved faa Kirker er dette Arbejde saa besværligt som ved denne Bys Kirke.
Foruden Afgift af Stolestader, ved Bryllup og Ligbegængelse, af Tiendekornet, som her er udstykket i mangfoldige Parceller, hvoraf en stor Del tilhører Beboerne i de omliggende 3 Sogne, haves Indtægt af og Opsyn med en Del Kirkejorder, som bortlejes.
Vi kender kun een Mand, som fuldkommen kan fylde denne Plads, og som i enhver Henseende kan være for Kirken, hvad
han som Værge bør være, nemlig Købmand Schmidt, hvis Duelighed vi have havt tilstrækkelig Lejlighed til at overbevise os om, da han i flere Aar til fuldkommen Tilfredshed har været Regnskabsfører ved Skole og Fattigvæsen. Men da han forestaar flere offentlige Bestillinger som Forligelsescommissair, Kæmner og Stempelpapirsforhandler, tillader Lovgivningen os ikke at bringe ham i Forslag til ogsaa at overtage Kirkeværgeregnskabet uden hans Samtykke, hvilket han ej har været uvillig til at meddele, dog under den Betingelse, at der maatte tillægges ham en
billig Godtgørelse af Kirkens Midler for hans Arbejde.
Da Manden er os nøje bekendt som duelig, redelig og vederhæftig og vi er af den Formening, at Kirken ved at udrede en billig Godtgørelse, dog vil gøre bedre Regning end ved, uden Bekostning, at erholde en Værge, som besad hine Egenskaber i ringere Grad, tillader vi os at foreslaa en aarlig Godtgørelse til bemeldte Købmand Schmidt af 25 til 30 Rdl. Sølv.
Kirkeinspektionen bestod af Byfoged Aagaard og Provst Fugl.
Og det er jo intet Under, at den efter en saadan Anbefaling fik Indstillingen sanktioneret, og at det fastsattes et aarligt Vederlag pa 25 Rdl.
Bestillingen beholdt Schmidt til 1854.
Senere blev Schmidt Postmester.
Dette Embede havde fra Begyndelsen været knyttet til Byfogedembedet, men udskiltes i 1837, og den første selvstændige Postmester blev Schmidt.
Embedets ringe Indkomster bevirkede, at det selvfølgelig endnu kun kunde blive en Biindtægt.
Nogen selvstændig Postgaard var der naturligvis heller ikke.
Formentlig har Schmidt benyttet en Stue ved Siden af sin Butik til Postkontor.
Senere flyttedes der over paa den modsatte Side af Gaden til en Ejendom, som Schmidt ejede.
Endelig averterede Schmidt i Grenaa Avis, 1850, at fra ll. April flyttedes postkontoret til Jfr. Schmidts Ejendom
paa Søndergade.
Der blev det de sidste Aar af hans Tid.
I 1852 gik det over paa andre Hænder.
Schmidt var vist ikke elsket som Postmester.
Som saa mange andre Embedsmænd i de Tider var han brøsig og buldrende overfor publikum, og Folk sagde, at han snød dem med de ret indviklede og for mange ukendte Takster for Pakker.

Postmester schmidt havde mangfoldige Aar forinden paa rent juridisk vis lyst Datteren "i Kuld og Køn", saaledes at hun ,efter hans Død optraadte som hans Arving.
Han havde i sit Ægteskab haft to Sønner, der begge i Kirkebogen ved deres Konfirmation anføres som ualmindelig godt begavede og ualmindelig flinke.
Men de var vistpqk begge døde længe forinden Fdderen.

Martha Dorthea Øllegaard Schmidt var født 19/1 1807 (paa Gravstenen staar fejlagtig 1808).
Hun havde vistnok al sin Tid været Plejebarn hos Bedsteforældrene.
Martha Schmidt var en godt begavet Kvinde og kendt overalt i den lille By.
Hun var paa Talefod med alle og elskede at høre Bynyt.
Naboen, Farver Jahnsen, gjorde Visit hos hende hver Formiddag og sammen drøftede de saa alt, hvad der passerede i Staden.
Det fortælles om hende, at hun i Tordenvejr beherskedes af en rent fabelagtig Angst, og at hun oppe paa Loftet havde ladet indrette et lille Rum, der var helt beklædt med Jernplader og ganske tæt og mørkt.
Derhen tyede hun, naar det blev Tordenvejr.
Andre siger, at Rummet var i Kælderen.
Jfr. Schmidt havde hos sig er ungt Menneske, som hun havde taget til sig som Plejebarn.
Om det var en Slægtning, ved jeg ikke.
Han hed Ivar Faurschou og lærte Købmandshandel hos Lund oppe paa Torvet.
Det var ham, som averterede Jfr. Schmidts Død, og han begyndte meget betegnende Meddelelsen saaledes:
Min kjære Velgjørerinde.
Han og den tidligere omtalte Joh. Andersen var hendes Hovedarvinger, men desuden havde hun i sit Testamente betænkt en Del af sine Venner.
Og de Tjenestefolk, som havde været hos hende i længere Tid, fik 5OO Rdl. hver.

Søren blev gift med Mariane Nielsen. Schou, datter af Niels Sørensen. Bagger og Karen. Andersdatter, den 15 Mar. 1816 i Grenaa, Djurs Nørre, Randers, Danmark. (Mariane Nielsen. Schou blev født i 1778 og døde den 30 Maj 1845 i Grenaa, Djurs Nørre, Randers, Danmark.)

Søren havde et forhold til Dorthea Christine Øllegaard. Skipper, datter af Søren Kristensen. Skipper og Mette Pedersdatter. Holm, i 1807. (Dorthea Christine Øllegaard. Skipper blev født i 1778 i Aarhus, Ning, Viby og døde den 3 Apr. 1836 i Skanderborg, Them.)