Rasmus Jensen. Juul

  Notater:

RASMUS JENSEN JUUL
født ca. 17O2, død 1773 begr. 9-8-1773 7l Aar gl.
Gift 22-6-1734, med enken Karen Jensdatter Graabech,
Datter af Jens Hansen Graabech,
Købmand, Skipper og overformynder i Grenaa.
Hun født ca. 1709, død 1774 begr 9-5-1774 65 Aar

Rasmus Juul, som senere i en meget lang Række Aar blev en af Byens mest fremtrædende Borgere, havde, før han i 1733 kom hertil, boet i Aarhus.
Han havde flere Skibe i Søen, men i Begyndelsen af hans ophold her ramte ulykker ham, idet det
ene efter det andet af hans skibe strandede.
Dog kom han hurtigt ovenpaa igen, og i 1743 opbyggede han Gaarden meget smukt
i 2 Etager, saaledes at den i Begtrups Kalø Amts Beskrivelse fra Aar 1763 nævnes som den ene af Byens syv smukke 2Etages Gaarde.
Et lilte Stykke af Sidebygningen fra Rasmus Juuls Tid er endnu bevaret inde i Købmand Sechers Gaard.
Over en Port sidder en Trætavle, der oprindelig har siddet over Porten ud mod Gaden, og hvorpaa Rasmus Juul paa vers har givet et lille Indblik i sin egen og Gaardens Historie.

Guds Forsiun er Det vis
Der Løckevognen Drager,
At den ey Brister om
Dog undertiden Knager,
Mand overvinder Dog
I Verden alle stød,
Og naar mand Frygter gud
saa hielper hand af nød


For ti aar kom ieg her
og tog mit borgersæde,
Mig møtte strax Fortred
saa liden var min glæde
Men det Forvundet er
mit Huus staar nu ved magt,
Saa ære bør min gud
som over mig holt vagt.



Rasmus Jensøn Juul - Karen Jensdatter Graabech
Anno 1743.



Men Modgangen for Rasmus Juul var langtfra forbi.
I 1756, efter at han for femte Gang havde mistet Skib og Ladning, mødte han i Retten og begærede Tingsvidne om disse Søulykker.
Og han angav da med Væmodighed, hvorledes han den Tid han haver handlet og søgt sit Brød og Næring ved Søvæsenet, baade før og siden han kom her til Byen, har Tid efter anden raget anseelig skade baade med Forlis af Fattøi og Gods.
Hvilket alt mere og mere haver forringet hans omstændigheder og nu tilsidst snart ganske betaget ham Evnen til at drive videre Handel og Næring, formedelst han i disse Tider nu haver forliist hans eneste Fartøj, som han haver tilbage, og hvormed han skulde ernære sig, da han med sandhed kunde skattere den søskade, han i sin Tid haver taget, for ungefæhr 4000 Rixdaler.
Han opregner saa alle sine Skibsulykker:
I 1732, mens han endnu boede i Aarhus, forliste hans skib ,Fortunen, 16 Læster drægtig, paa Fyns Rev.
Reparation og Bjærgning kostede ham 200 Rdl.
I Aaret 1736, kort efter at han var kommen til Grenaa, forliste han aldeles med Jagten "Løven", 4 Læster, som var mindst 200 Rdl.
Det er dette Forlis, hvortil hentydes i Verset over Porten.
I Aaret 1744, altsaa Aaret efter, at han havde opbygget Gaarden, skete en forfærdelig Ulykke med Jagten "Chatrina", der i Marts Maaned sejlede her fra Havnen med fuld Ladning og var "destineret til Kiøbenhafn".
Den forliste undervejs med sin hele Ladning og 16 Mennesker, saa han aldrig nogensinde hørte, hvor samme var bleven af.
Jagt og Ladning kunde fuldkommen beløbe sig til l10O Rdl.
Ti Aar efter, i 1754 om Efteraaret, forliste paa Grenaa Rhed en Galioth kaldet "Profeten Samuel" paa 15 Læster.
Derved druknede to Mennesker, og to bjergedes kun med største Livsfare.
Det var et Tab Paa 500 Rdl.
Og endelig er nu hans største Søskade arriveret i det hans største og bedste Fartøi, Galiasen kaldet "St. Peder", 32 Læster drægtig, Natten mellem 23. og 24- Marts 1756 i den daværende stærke Storm drev bort fra Grenaa Rhed, idet Ankertovet brast, og drev paa Land et Stykke Sønden for Grenaa, hvor den nu staar og ikke kan ventes reddet".
Han kan ikke formode andet end ganske at miste samme og atter derved tage Skade for en Sum af 2000 Rdl., foruden at hans Handel er forspildt.
Og hvad Kornvarer han havde indkøbt til at befordres med samme sit gode Fartøj, ligger nu hen til højeste Byrde og Besvær for ham.

Om alle disse Fataliteter og ulykkelige Hændelser fandt han sig beføjet til at forhverve et lovligt Tingvidne.
Hvilket ogsaa skete.
En mere selvforskyldt Ulykke overgik Rasmus Juul nogle Aar før, idet et Forsøg paa at smugle en meget kostbar Skibsladning Varer i Land mislykkedes for ham.
Han fik hele Ladningen, der bestod af Tobak, Farvestoffer, Sukker o. s. v., konfiskeret og maatte desuden i Bøde betale den dobbelte Told, af hvad Taksten ellers lød paa.
Historien vil som Helhed blive fortalt andensteds (Bind A under Told og Accise).
Det var den nye, aarvaagne og i Byen forhadte Tolder Mads Lysholt, som førte denne Sag mod Rasmus Juul.
Og Resultatet blev altsaa en ordentlig Gevinst for Tolderen, der selv fik Hovedparten af det
konfiskerede Gods' Værdi, og et særdeles føleligt Tab for Rasmus Juul.
Det hindrede nu ikke, at samme Tolder Lysholt, der foruden at være forhadt for sin Trættekærhed og umaadelige Iver i Tjeneste, tillige, naar det stak ham, kunde være en charmerende Selskabsmand, nogle Aar senere fik Rasmus Juul og en anden velstaaende Skipper til at kautionere for sig for et Laan paa 300 Rdl.
Hverken Mads Lysholt selv eller senere hans Enke kunde indfri Laanet, og de to Kautionister maatte betale Pengene af deres egne Lommer.
Endnu paa sine sidste Aar berørtes Rasmus Juul af en Skibsulykke.
Det var en Skipper Rasmus Nielsen, hvis Skib gik under med Mand og Mus.
Han havde fra Juul medbragt Obligationer til Beløb af 700 Rdl., som i København skulde ombyttes med andre Papirer.
Rasmus Juul mødte efter Skibets Forlis i Retten og aflagde sin Saligheds Ed paa, at disse Værdipapirer var afsendte med Rasmus Nielsen og altsaa var gaaet til Grunde med Skibet,
og at han ingenlunde til andre har overført eller overdraget disse.
Om dette Vidnesbyrd har kunnet skaffe ham Erstatning for de tabte Værdipapirer, kan ikke ses.
Angaaende Juuls huslige Forhold er forhen anført, at han var gift med Karen Jensdatter Graabech, Enke efter Gaardens forrige Ejer.
Hendes første Ægteskab havde været barnløst, med R. Juul havde hun een Søn,
Jens Christian Juul.
Karen Graabech var en velhavende Købmands Datter.
Hendes Forældre ejede en Gaard paa Storegade (nu Nr. 13, S. H. Bager).
Hun var vistnok eneste Barn og Gaarden tilfaldt altsaa ved Arv hende.
Foruden den erhvervede R. Juul ved Køb adskillige andre Gaarde og Huse i Byen.
Bl. a. havde han et Par ældre "Lejevaaninger" bag Byen, som senere skænkedes til Byens Fattigvæsen.
Ved Forhandlingen i Aarhus i 1743 angaaende Kongens Forslag om Konsumtionens Bortforpagtning, var R. Juul Grenaa Bys Kommitterede.
En lang Tid var R. J. Ejer af Villersø Korn, Konge- og Kvægtiende, der var et ikke ringe Aktiv, og som gik i Arv til hans Søn.
Det er tidligere (Side 43) nævnt, at det var Skik, at Byens Konsumtion forpagtedes bort for 3 Aar ad Gangen mod en aarlig Afgift.
I Aarene 1755 til 66 var Rasmus Juul Konsumtionsforpagter, Afgiften var ca. 1000 Rdl. aarlig.
Juul var efter Tur et Aar Byens Kæmner, en lang Tid Kirkeyærge og vistnok ogsaa Overformynder ligesom Svigerfaderen forhen havde været.
Han døde 1773, Aaret efter døde Hustruen, og deres eneste Søn arvede al deres efterladte Ejendom.

Kilde Grenaa By`s Historie

Rasmus blev gift med Karen Jensdatter. Graabech, datter af Jens Hansen Graabech og Anne. Pedersdatter, den 22 Jun. 1734 i Grenaa, Djurs Nørre, Randers, Danmark. (Karen Jensdatter. Graabech blev født i 1709, døde i 1774 og blev begravet den 9 Jun. 1774 i Grenaa, Djurs Nørre, Randers, Danmark.)