Bodil Marie Nielsdatter. Glass

  Notater:

Lokalhistorisk forening for Sønderhald kommune.

En kvindeskæbne
AF ELSE LUND
Hvor hård tilværelsen kunne være for en fattig kvinde og
enlig mor uden den sociale bistand og offentlige forsorg,
vi kender i dag, kan følgende beretning måske fortælle
noget om.

En tidlig torsdag morgen sidst i august 1859 får en kone, der tillige med sin mand og børn bor i Aarslev fattighus (Clausholmvej 202), besøg af sin ældre søster Bodil Marie, hun vil bl.a. hilse på sin søn, der er sat i pleje hos søsteren.
Bodil Marie tjener ellers på Hevring mølle, beliggende ca. 5 km fra Ørsted, men har, sammen med en anden tjenest~pige, Cathrine
Schnejder, fået fri et par dage. De følges nu ad til Arslev, hvorefter Cathrine går til Clausholm for at besøge sine forældre.
Bodil Marie er iført en brun, ulden kjole, et blåt lærredsskørt med grønne blomster, et uldent sjal, en brun silkehue med en blå sløjfe i nakken og en sort >fiskebenshat- med brune blomster. Med sig har hun en strikket trøje, en hvid lærredspose og et stort sølvur (lommeur). Da hun imidlertid mangler penge, sælger hun sjalet til Søren Lunds kone i Aarslev for en rigsdaler og skørtet til en anden kone i fattighuset for 24 skilling.
De to kvinder skulle have været tilbage i deres plads fredag aften, men Bodil Marie overtaler Cathrine til, at de bliver borte et par dage mere.
Om lørdagen mødes de i Aarslev, men da det regner, bliver de enige om at vende tilbage til Clausholm, hvor de overnatter ved Cathrines forældre.
Søndag morgen begiver de sig omsider af sted. De går fra Clausholm mod Hørning, men på vejen hertil kommer Bodil Marie i tanke om, at hun ikke vil møde i sin plads igen.
Grunden hertil hører vi senere.
Lidt uden for Hørning standser hun derfor op, og for at slippe af med Cathrine foregiver hun, at hun vil ind til byen for at få sig noget at drikke og straks komme tilbage.
Cathrine må imidlertid, efter forgæves venten, vende tilbage i pladsen uden Bodil Marie. Hun, derimod, begiver sig på "vandring", og i september måned er hun nået til Nørhald kommune, hvor hun besøger Knud "Pjaltekræmmer" og hans kone i Hald fattighus og bliver hos dem et par dage.
Under sit ophold omtaler hun, at hun har et ur, hun gerne vil sælge, og ved Knuds hjælp får hun det solgt til en husmand i Hald for 3 rigsdaler.
Bodil Marie går nu videre til Knejsted, hvor hun har et barn i pleje hos skomager Svenningsen. Her opholder hun sig nogle dage og sælger ved samme lejlighed sin hue til en kone, der bor i samme hus, for l mark.
Under sit ophold hos skomageren bliver hun kæreste med en karl ved navn Peter, der tjener på en gård i Råby. Han beder hende komme ud til ham på gården, og hun får derfor Svenningsen til at følge hende derud den 19. september.
Hun sover nu ved karlen om natten og opholder sig hos hans søster, på Råby mark, om dagen.
Den 24. september klokken 4 om morgenen lister Bodil Marie sig op, stjæler Peters ur, der hænger på væggen over sengen, og sniger sig gennem en gåsesti ud i gården og bort uden at blive opdaget.
Hun begiver sig derefter til Randers, hvor hun vil sælge uret. Det når hun nu ikke, for ved sin ankomst til byen bliver hun anholdt som efterlyst,bortgået fra Hevring mølle.
Under påfølgende retssag forklarer Bodil Marie, at hun, der tjente grev Rantzau på Hevring mølle, en onsdag i slutningen af forrige måned får tilladelse til at gå ud i besøg på landet og går fra møllen samme dags aften klokken 12. Hun begiver sig til sin søster i Arslev, hvor hun er et par dage.
Hun får kosten rundt omkring ved de folk, hun besøger, og udfører husgerning derfor.
Da hun går fra møllen, er det hendes hensigt at komme tilbage, men da hun af jomfruen der på gården har lånt et sjal, som hun senere har solgt, bestemmer hun sig for at blive borte.
Hun skulle have 17 rigsdaler i løn for sommeren. Heraf har hun tidligere fået 1 rigsdaler, og den dag hun går bort, får hun atter 1 rigsdaler. Pengene har hun brugt dels til fortæring, dels til en skjorte til hendes søn, hvortil også den rigsdaler hun får for sjalet, er medgået.
Det ur, hun har på sig ved anholdelsen, nægter hun at være kommen til på uærlig vis. Hun har købt det af en møllesvend på Hevring mølle for 9 rigsdaler. Hun har endnu ikke betalt det, da han har givet hende henstand til november. Hun har dog indset, at hun ikke kan betale det, men nænner ikke at skille sig af med det, så hendes ærinde her i byen var ikke at sælge det, men kun at købe noget brød til et barn, hun har i Bendstrup.
Bodil Marie erkender nu også, at hun har fået politihold om at sørge for at have stadig og fast erhverv, samt anmelde så snart hun mangler dette, under trussel om straf for løsgængeri.
Endelig står der i retsakten:
"Da anholdte har vedgået bedrageligt forhold og er en omstrejfende person, vil det, for at have hende tilstede under sagens fremstilling, være nødvendigt at belægge hende med personlig arrest."
Under påfølgende justitssag kommer det nu frem, at alle de beklædningsgenstande, Bodil Marie er iført eller medbringer, da hun besøger søsteren, er ting, hun har lånt hos andre tjenestepiger, eller koner, på møllen, uret har hun stjålet fra møllersvenden.
Da det bliver foreholdt hende, at det ur, hun har på sig ved anholdelsen, ikke er det samme, som det, hun medbringer, da hun er i Aarslev, forklarer hun, at hun har byttet med en ubekendt mandsperson, hun traf på landevejen.
Men efter at være formanet til at sige sandheden, indrømmer hun, at hun har stjålet begge ure, og at det første er solgt til husmanden i Hald.
Hun indrømmer nu også, at hun har lånt kjolen, skørtet og fiskebenshatten af Cathrine Schnejder. Huen, tørklædet og lærredsposen er lånt af Jensine Madsdatter fra Store Sjørup, sjalet af husjomfruen Sigridur Skaftesen og endelig den strikkede trøje af Nicoline Marie Christensen. Ligeledes indrømmer hun, at det på intet tidspunkt har været hendes hensigt at levere det lånte tilbage.
Af kjolen er der nu kun nederdelen tilbage, af livstykket har hun syet sig et par ærmer. Nederdelen er hun endnu iført, da hun bliver anholdt, den er da meget slidt og forjasket. Fiskebenshatten har hun taget i stykker og brugt tøjet til et tørklæde, fiskebenene har hun kastet i "skarnfjerdingen".
Alle de stjålne og solgte effekter er indleveret i retten og bliver udleveret til de respektive ejere, uden at de på anden måde kræver erstatning for eventuelle forringelser eller afsavn.

Dommen bliver afsagt 2. december 1859 sålydende:
"Thi kendes for ret!
Arrestantinden Bodil Marie Nielsdatter Glass, bør hensættes til forbedringshusarbejde i 5 år. - Hun bør derhos udrede alle af sagen lovlig flydende udgifter, derunder i salær til aktor, prokurator Scmith 5 rigsdaler og til defensor, prokurator Nyegaard 4 rigsdaler. At efterkomme under adfærd efter loven.
Kampmann."
Det viser sig også, at det ikke er første gang, denne kvinde er blevet pågrebet og dømt for andre, eller lignende forbrydelser. Der bliver under sagen nævnt følgende domme:
* 1. Ifølge højesteretsdom af 10. april 1838 for første gang begået tyveri og bedragerisk omgang med betroet gods, med 3 gange 5 dages fængsel på vand og brød.
* 2. Ifølge Nørhald - Støvring og Galten herreders ekstraretsdom af 21. februar 1839 for første gang begået betleri og forvanskning af betroet gods, med 3 gange 5 dages fængsel på vand og brød.
* 3. Ifølge Randers ekstraretsdom af 15. februar 1841 for svigagtig omgang med betroet gods, med 2 gange 5 dages fængsel på vand og brød.
* 4. Ifølge Viborg købstads politiretsdom af 14. juli 1841 for løsgængeri og betleri, med 4 gange 5 dages fængsel på vand og brød.
* 5. Ifølge Randers ekstraretsdom af 15. februar 1842 for anden gang begået tyveri, med 3 års forbedringshusarbejde.
* 6. Ifølge højesteretsdom af 19. november 1846 for ulovlig bortgang
af tjenesten, med 3 gange 5 dages fængsel på vand og brød.
* 7. Ifølge Randers købstads politiretsdom af 19. marts 1850 for tredje gang begået betleri og anden gang løsgængeri, med 2 års forbedringshusarbejde.
Før dommen, afsagt 15. februar 1841 havde Bodil Marie haft tjeneste som malkepige på Vilhelmsborg ved Beder, syd for Arhus. Denne plads tiltrådte hun den 2. november 1840. Ti dage efter fik hun tilladelse til at gå til Arhus efter sin skudsmålsbog, som hun foregav, skulle ligge hos "fæsternanden" hr. Molthe. Det var dog ikke tilfældet. Hun gik derimod til Randers, hvor hun tog tjeneste hos bager H. Stilling.
Før hun forlod Vilhelmsborg, havde hun "lånt" en grønstribet hvergangskjole, et rødt bomuldstørklæde og en rødternet hue. Sine gamle klæder efterlod hun på gården.

Hun blev anholdt i Randers den 2. februar 1841.
Før anholdelsen den 11. april 1841 havde Bodil Marie gået rundt og
betlet fra den 4. april, hvor hun havde forladt sin tjeneste hos mejeriforpagteren på Gjesinggaard mellem Øster Tørslev og Tvede, under foregivende af, at hun ville hen og lade sig årelade.
Den 13. november 1849 var hun, af Randers fattigvæsen, sat i tjeneste hos Henrik jensen i Lem ved Randers. Her fik hun tilladelse til at holde fri en søndag aften den 18. november. Bodil Marie mødte dog ikke dagen efter, som hun skulle, derimod gik hun rundt og tiggede. Hun var bl.a. i Haslund og Værum, hvor hun havde tigget sig til 2 pund uld og brød og ost. Hun blev pågrebet i Randers den 2. december.
Under et forhør i politiretten i Randers den 11. december 1857 forklarede Bodil Marie følgende: Hendes fulde navn var Bodil Marie Nielsdatter Glass.
Født i Randers 24. april 1814, datter af daglejer Niels Nielsen Glass og kone Mariane Nielsdatter, der begge forlængst var døde, hvorfor hun tillige med sine andre søskende blev opdraget af fattigvæsenet og blev konfirmeret derfra i hendes 15. år.
Derefter havde hun tjent Christen Larsen i Helstrup 1 år, Søren Tecker i Helstrup 2 år, Jens Terkildsen i Over Fussing 1/2 år, Mads Kastberg i Asferg 2 år, enken Maren Block i Væth 1 1/2 år. Kommer derfra til Clausholm, hvor hun med korte mellemrum havde tjent i 8 år, indtil hun i november 1856 atter kom under Randers fattigvæsen. Herfra blev hun anbragt i tjeneste på Frederiksdal for sommeren 1857, men da hun ikke kunne udholde tjenesten der, på grund af et andet tyendes ondskab, forlod hun den og efter at have arbejdet på Clausholm siden høsten, var hun atter kommet under fattigvæsenet.
Bodil Marie vedgik, at hun, der aldrig havde været gift, havde født 5 børn, hvoraf de 4 var i live. Alle disse fødsler var foregået, efter at hun havde tiltrådt sin tjeneste på Clausholm. Hver gang hun skulle føde, forlod hun sin plads og begav sig til fattighuset i Randers. Efter at have overstået barselssengen var hun igen trådt i tjeneste på Clausholm.
Det første barn Maren Nielsdatter født 1848 havde til fader en tjenestekarl Niels Mogensen i Haslund. Han var også far til hendes barn Niels Nielsen Glass født 1850.
Karlen Mads Christensen, der tjente i Nielstrup sogn, var far til det 3. barn Søren Nielsen Glass født 1854 og tjenestekarl Niels Jensen på Nielstrup var far til barnet Niels Christian Glass født 1857 og til det afdøde barn Christiane Nielsdatter, der fødtes i året 1855.
Bodil Marie bekendte, at hun havde forset sig ved således flere gange at lade sig besvangre, men hun sagde, at hun ikke havde vidst, det var en særlig forbrydelse at lade sig besvangre af forskellige mandspersoner.
Hun tilføjede, at hver gang hun var kommet fra straffeanstalten, straks kom i tjeneste på Clausholm.
Med hensyn til straffen for ovenmeldte forseelse, bad hun retten henlede opmærksomheden på, at hun fra barn havde været forsømt og i sin tjeneste på en stor herregård havde været udsat for "forførelser og fristelser", uden at hun havde haft nogen, hos hvem hun havde kunnet søge hjælp og vejledning.
Bodil Marie havde jo nok efterhånden fået et noget blakket ry, og da man, den 26. januar 1859, fandt liget af et spædbarn i Randers, blev hun også mistænkt og anholdt.
Liget blev fundet i en kanal i Tøjhushaven af en fisker og to drenge.
Det var svøbt i et stykke linned og derefter var det, tillige med en mursten, indsvøbt i et stykke rødt uldent tøj. Der blev foretaget obduktion og iværksat eftersøgeise, om nogen havde observeret noget mistænkelig i fjorden eller ved kanalen, men ingen havde set noget.
Mistanken blev henledt på Bodil Marie, fordi man mente, hun havde været gravid. Lægerne kunne dog ikke finde tegn på, at hun i den seneste foregående tid skulle have født.
Da der imidlertid "ved yderligere anstillede undersøgelser var opstået mistanke om, at hun i afvigte efterår havde været frugtsommelig, var hun foranstaltet bragt for retten."
Bodil Marie blev afhørt. Hun nægtede at have været frugtsommelig efter sit sidst fødte barn den 22. marts 1857. Hun havde efter den fødsel tjent på Hevring mølle og derefter i Askildrup, hvilken sidste plads hun forlod den 22. december 1858, ikke på grund af svangerskab, men fordi hun følte smerter i ryggen, som hun antog måtte skyldes "kulden", Hun var da taget til sin søster i Arslev, der fulgte hende til fattighuset i Randers, hvor hun uafbrudt havde opholdt sig.
Der blev afhørt flere vidner, der alle mente, at hun havde været temmelig svær og "før" over maven, men ingen ville dog bevidne, at hun så anderledes ud, end hun gjorde under nævnte retssag.
Konen, hos hvem Bodil Marie tjente i Askildrup, forklarede, at hun, på grund af at Bodil Marie var så påfaldende svær, havde spurgt denne, om hun var med barn, hvilket hun dog nægtede, derimod led hun af "kulde" og mente derfor, at det var bedst, hun gik ind til fattigvæsenet, hvilket skete med konens tilladelse.
Der var heller ikke sket noget under hendes ophold i tjenesten, der kunne give anledning til at tro, hun var frugtsommelig, og konen bemærkede, at når Bodil Marie skulle skifte linned, hvilket ikke var sket i hendes hus, da antog hun, at dette måtte være foregået hos søsteren i Arslev. Det indrømmede Bodil Marie også var tilfældet, fordi hun kun ejede en særk, og når den trængte dertil, blev den vasket under besøg hos søsteren.
Bodil Marie blev arresteret og hensad i den gamle "Latinskolebygning<, fordi der manglede plads i den ordinære arrest.
Herfra lykkedes det hende at flygte natten til den 15. februar. Ved hjælp af et stykke træ havde hun slået hul på væggen i det værelse, hvori hun sad og derefter krøbet ud ad et vindue, der vendte ud til gaden.
Hun blev pågrebet igen den 7. marts og begrundede sin flugt med, at hun ikke syntes, hun havde fortjent den mod hende rejste mistanke.
Denne blev da omsider også opgivet, og Bodil Marie løslades den 22. marts 1859 og afgik til fattigvæsenet.
Bodil Marie Nielsdatter Glass dør som fattiglem i Randers 1866, 53 år gammel.

Det må være mest nærliggende at tro, at fattigdom og en ulykkelig opvækst har ført til denne triste skæbne.
Født af fattige forældre, der dør, medens hun endnu er barn og som forældreløs kommer under forsorg og, som Bodil Marie selv udtrykker det, ingen til at råde og vejlede sig, når der opstod problemer.
Der var en verden til forskel på vor tids forsorg og den forsorg, der eksisterede i Danmark for godt 100 år siden. De fattige blev, så snart de fik samfundet som "forældre", umyndiggjorte, de mistede deres stemmeret, de kunne ikke gifte sig uden tilladelse, og de blev tit til kastebold mellem sognene, hvis der var den mindste tvivl om, hvor den enkelte var forsørgelsesberettiget. De kunne ikke bestemme over deres ejendele, og børnene kunne blive taget fra forældrene.
Ud over de gamle, de syge og de forsømte eller forældreløse børn var det også de fraskilte kvinder med børn, der hyppigst kom under fattigforsorgen og blev indlogeret i fattighuset. Det gjaldt også unge tjenestepiger, der var blevet gravide, og som derfor måtte forlade deres plads. Børnene blev som sagt ofte skilt fra deres forældre og anbragt i pleje, eller de blev bortliciteret. Den, der ville nøjes med den mindste plejeløn. drog hjem med barnet, det var gratis arbejdskraft, der tillige kunne give en lille, men måske tiltrængt indtægt.
Det var for de fleste en frygt og en skam at blive anbragt på "fattiggården", og de blev ofte anbragt der mod deres vilje.

Til sidst nogle notater fra Viborg tugthus-protokoller over indsatte kvindefanger:
1. Bodil Marie Nielsdatter Glass af Randers Amt indsat 16. februar
1842 til 3 års tugthus. Straffet 4 gange før. Ret god opførsel. Tjenestetyende, 27 år gammel. 60 tommer høj (ca. 156 cm). Blå øjne, sort hår, lav pande med lungeslag i venstre tinding og over venstre øje. En lille og meget "brækket" næse, kort overlæbe, lille mund og middel hage.
Stærk af lemmer og stærke skuldre. Middelstore og brede hænder, den venstre langfinger er krum.
2. Fange nr. 145. Indsat 8. maj 1850 som forbedringshusfange i 2 år.
Tidligere straffet 6 gange. Var ikke gift, havde 2 børn.
Straffet 2.juni 1851 for ulydighed mod opsynet med 24 timers kachot.
3. Forbedringshusfange nr. 78 indsat i straffeanstalten 28. februar 1860. Var 45 år og ugift fattiglem med 4 børn. Figuren var proportioneret, lemmerne middel, håret blond og ansigtsfarven er bleg. Sundhedstilstanden var ved ankomsten god. Hun var datter af en daglejer, havde 3 søskende.
Ingen af familien havde været straffet. Hun kunne læse, men ikke skrive.
Medbragte 20 skilling og en kjole af tvistlærred, en ulden klokke, et rødt underskørt, et livstykke, et bomuldsforklæde, et halstørklæde, et par strømper, en silkehætte, en særk og et par træsko.
Opførslen var under fængselsopholdet god, og hun havde haft besøg 7 gange bl.a. af sin søster fra Arslev og af en søn fra Bøgildgård.
Løsladt 28. februar 1865.
Kilde: Politi- og retsprotokoller. Landsarkivet i Viborg.

  Begivenheder i hendes liv:

1. Folketælling, 1845, Viborg, Nørrelyng, Viborg Købstad, Tugt og Forbedringshuset.
Bodil Marie Nielsdatter Glass

2. Folketælling, 1850, Randers, Støvring, Randers Købstad, Raadhuset.
Bodil Marie Nielsdatter Glass, 35 Aar, ugift, Arrestantinde.

8 Maj 1850, straf for løsgængeri og betleri, 2 Aars fængsel i Viborg tugthus.

Bodil havde et forhold til Mads. Pedersen. (Mads. Pedersen blev født i 1820 i Holbæk, Rougsø, Randers, Danmark.)

Bodil havde et forhold til Niels. Mogensen. (Niels. Mogensen blev født i 1798 i Viborg, Danmark.)

Bodil havde et forhold til Niels. Jensen.