Estrid Laura Marie. Ried

  Notater:

Birthe Heien,
har for Amnesty International Skanderborg
sendt et mindeord om Estrid Ried:
MINDEORD:
Mange ældre skanderborgensere husker sikkert en lille, gammel dame,der kom cyklende ned ad Adelgade, i fuld fart og gerne på fortovet, til stor irritation og også undren for dem, der ikke kendte hende.
Det var Estrid Ried, tidligere overlæge på Sølund, som døde for nylig mere end 90 år gammel.
Mange betragtede Estrid Ried som en særling, med sit lidt bryske væsen og den højtliggende stemme.
Men kom man ind på livet af hende,fandt man en anderledes person, en ildsjæl som i høj grad levede efter sine idealer.
Hun var >grøn< længe før alle andre.
Engang havde hun haft bil, men både før Skanderborg-tiden og i mange år efter sine erhvervsaktive år cyklede hun overalt eller brugte tog og bus, spiste sundt (groft og grønt), købte genbrugstøj, vaskede i fællesvaskeri(langt hjemmefra),havde regnvandstoilet osv.
Estrid Ried var hjælpsom;hun var besøgsven, hun gav lektiehjælp til indvandrere,hun var aktiv i Røde Kors, i Medborgerhuset og ikke mindst i Amnesty Internationals Skanderborg-gruppe,hvor hun indtil for ganske få år siden altid stod med i boden ved diverse arrangementer,og ved de store landsindsamlinger var hun altid rede som pengeindsamler.
Estrid Ried var meget historisk interesseret, havde tilbragt mange år i grænselandet,og det var en svir at cykle sammen med hende dernede, for hun kendte og fortalte om mange steder og oplevelser fra sine lægeår nord og syd for grænsen.
Dér adopterede hun en lille dreng, som dengang blev fragtet rundt på cyklen, når fjerntboende venner skulle besøges.
For omkring 50 år siden kom hun og drengen til Skanderborg.
Dengang var det ikke så let for en enlig kvinde at få et banklån for at kunne bygge sig et hus, heller ikke når man var i fast lægestilling på Sølund, men det lykkedes da til sidst at få rejst et dengang særpræget hus med søudsigt.
Efter afskeden fra Sølund,hvor hun var meget afholdt af klienterne og deres pårørende,holdt hun af og til åbent hus for dem, hun fortsat kendte derude - bagte i hobevis af kager og diskede op, arrangementer som havde både 20 og 30 gæster hjemme hos hende selv.
Når man har været blot lidt bekendt med Estrid Ried, glæder man sig over at have kendt en idealist og at have hende som forbillede.

Flemming Schreiber
har sendt et mindeord om Estrid Ried på vegne af foredragsforeningen >Rejseholdet <.
MINDEORD:
Kære Estrid.
For ikke længe siden mødte jeg dig på "Kildegården"; du stod pludselig i lokalet, hvor vi i litteraturkredsen netop skulle til at arbejde med "Tysktime" af Siegfried Lenz.
Jeg spurgte dig,om du kunne have lyst til at tage med "Rejseholdet" på forårstur til det Sydslesvig,som du viede en så stor del af dit liv.
Vi fik ikke lavet nogen aftale, og nu, da du er taget af sted på din egen \endash din sidste rejse, nu får vi ikke glæde af dit rare selskab på Sydslesvigturen.
For det har været dejligt at have dig med på "Rejseholdet"s ture, Estrid!
Jeg husker mange scener,hvor det er dig, der giver erindringsbillederne liv:Stenbjerg Strand ved Thys
Vesterhavskyst, hvor du går rundt imellem de ophalede fiskerbåde \endash næsten, som var du i et Ancher-maleri;
Thit-Jensens mindestuer i Farsø, hvor jeg fornemmede at du i sandhed var kommet til en åndsbeslægtet;
og Bredgade i Nakskov, var det vist, hvor du pludselig \endash midt på kørebanen - slog hænderne sammen, vendte dig imod os, pegede op og råbte: jamen, der er det jo - mit barndomshjem!
Tak, Estrid, for de oplevelser,vi fik sammen! Kærlig hilsen
fra
"Rejseholdet";
vi skal nok hilse fra dig i Sydslesvig!

  Begravelsesnotater:

17. juli 2010. Estrid Laura Marie Ried´s urne nedsat på Vonge kirkegård

Estrid var aldrig gift.