Sidsel Andersdatter Munk

  Notater:

Kolindsund i Sidsel Andersdatters tid

På digekronen går vejen til Søby, en lille landsby med store gårde og en fortid som fisker- og færgested.
Den sidste overfart til Nørre Djurs pr. båd fandt sted i 1870.
Navnet svarer til beliggenheden, men udtales i Søby og omegn ved at bytte om på ø og y og sige Sybø.
Gårde og huse luner sig sammen indenfor søbredden mellem de stejle skrænter ud til det >kolde sund<. Boplads var her fra de ældste tider.

Fra dengang der var sø

Notitser om skibsfart, fiskeri, ulykker m. v.

Spørgsmål angående sejlads og planer vedrørende reguleringer af vandløb blev behandlet i Randers Amtsråd, hvorunder Kolindsund tidligere hørte. Ved møderne den 22. og 23. november 1858 bevilgede man gæstgiver Bruhn i Grenaa eneret til at udføre pramfarten mellem Grenaa og Kolindsund. Herom stod der bl.a.:

Anbefales saaledes, at Eneret meddeles i 12 Aar fra Bevillingens Datum, men mod at det i Andragendet omhandlende Vandløb, som agtes tilveiebragt, fra den Tid af ogsaa maa staae Aaben for andre mod Erlæggelse af en Afgift, som bestemmes af Indenrigsministeriet, hvorhos Bevillingen maatte bortfalde, forsaavidt den ikke er benyttet inden 3 Aar efter dens Udfærdigelse.

Som af Supplicanten er anført, er det en Selvfølge, at Andres lovlige Rettigheder ikke ved Bevillingen betages dem".

Vandinspektøren i amtet skulle bl. a. sørge for at vandløbene blev holdt rene, derfor var der årlige tilsyn med dem. I Grenaa Avis den 9. august 1859 kunne man læse følgende bekendtgørelse:

Det bekendtgjøres herved, at det foreskrevne aarlige Syn over Grenaaen - Udløbet fra Kolind Sund til Havet - vil blive afholdt Torsdagen den Iste September d.A., og begynde ved Havet Formiddag Kl. 9.

Kalø, den 4de A ugust 1859 - Meyer

efter klagede vandinspektøren til amtet over, at der var sket en opstemning i >Sundet<. Den 17. og 18. august 1860 stod der i udskrifterne af forhandlingerne i Randers Amtsråd:

Vandinspecteuren sender Klage betræffende Opstemningen ved "Colind Sund".

At også andre end gæstgiver Bruhn har sejlet på Kolindsund med fragt fremgår af nogle annoncer i Grenaa Avis fra den 16. maj 1868:

Søndagen den 17de dennes, Morgen Kl. 7, afseiler Skipper Skjødt fra Nybro til Ginnerup med en dertil i alle Maader indrettet Baad. Fragten Tour og Retour meget billig.

Grenaa-Skipper M. R. Skjødt afseiler Tirsdag den 19de dennes, Morgen Kl. 8 fra Nybro eller, hvis vandstanden tillader det, fra det gamle Spinderi, medtagende Fragtgods til Kolind samt alle ved Sundet Beliggende Byer og Gaarde.
Da Baaden forsynet med tæt Dæk baade for og agter og kan bevare Gods for Sol og Regn, samt er stærk og solid i alle Maader, haaber jeg, Dhrr. Handlende, Godseiere og Landmænd som ønsker varer til eller fra Grenaa, ville medsende dette.
Godset skal blive godt behandlet og Fragten billig.

I Grenaa Folketidende den 30. november 1950 fortæller fhv. kroejer J. C. Christensen om sin far:

Min Far drev Fiskeri i Søen og var tillige Færgemand mellem Søby og Skiffard.
Naar man vilde over, maatte man svinge Hatten eller vifte med et Lommetørklæde, saa blev man hentet formedelst en Mark...

Også brødrene Kahr, >Hannesminde< i Sivested kan berette om, hvorledes deres farfar fiskede i Kolindsund. Dagbladet Djursland har besøgt dem omkring hundredåret for udtørringsarbejdets påbegyndelse, og de har bl. a. fortalt:

Hver fredag eftermiddag læssede Jens Madsen Kahr en vogn med 500 pund fisk fanget i Kolindsund.
Med sine heste kørte han den lange vej fra Sivested til Randers, hvor han var fremme lørdag morgen og solgte sine fisk på torvet for to øre pr. "pund".

Rettighederne til fiskeriet i Kolindsund tilfaldt som regel de folk der boede ned til >Sundet<, altså ejede jorden, der stødte ned dertil.
I f. eks. Enslev hørte rettighederne til Enslevgård, hvilket bl. a. fremgår af følgende indrykkede annonce i Grenaa Avis den 18. august 1860:

Herved forbydes al Aale og Gjeddestangen i Kolindsund udfor Enslev Byes Jorder, og enhver Overtrædelse af dette Forbud vil eftertrykkeligt blive dragen til Ansvar.

Grenaa den I Ode August 1860 C. Christensen

Kolindsund har også krævet sine ofre, og ulykker var dengang som nu godt avisstof.
Grenaa Avis fra den 19. oktober 1870 kan berette:

Ulykke på Kolindsund

En sørgelig Ulykke hændtes i Søndags Aftes på Kolindsund, idet Murer Lars Nielsen (Broni) Kl. imellem 7 og 8 fra Ginnerup ville sætte 4 Personer over Sundet.
Da Baaden var kommen omtrent 300 Alen fra Land, overfaldtes den af en Styrtesø, der halvt fyldte den med Vand, og da Lars Nielsen derefter foretog en Vending med Baaden, styrtede en ny Sø over denne, der øieblikkelig sank.
En af Passagererne reddede sig ved Svømning, og to (en Karl og en Pige) reddedes af Skrædder Frederik Nielsen og Tømrer Facius, der tilkaldtes ved de Skibbrudnes Nødraab, strax tog ud paa Sundet i en Baad.
De vare noget forkomne, men kom sig efter at være komne iland og bragte i Seng.
Ogsaa Lars Nielsen fandtes, men som Lig; forgjæves anvendtes alle bekjendte Oplivningsmidler, og Hr. Kammerjunker Lytzen til Asgaard lod strax en Vogn hente Distriktslægen, som erklærede ham for død.
Den femte Mand i Baaden, Røgter Jens Andersen af Knie, lykkedes det ikke at redde, ligesom heller ikke hans Lig senere har kunnet findes.

De to Forulykkede efterlade sig begge Kone og flere Børn i trange Kaar, saa at der her synes at være Anledning for Velgjørenheden til at række en hjælpsom Haand.
Efter Opfordring vil nærværende Blads Redaktør med Glæde modtage og i sin Tid aflægge Regnskab for Anvendelsen af de Gaver, som i dette Øierned matte ydes.

Og den 13. december 1870.- De til Murer Lars Nielsens og Røgter Jens Andersens Efterladte hos mig indkomne Gaver, til Beløb 14 Rd. 10 Mark 10 Sk., ere, efter Samraad med Hr. Kammerjunker Lytzen til Asgaard fordeelte med Halvdelen til hver af de to Familier, og er det mig en Fornøielse herved at bringe Enkernes og de Faderløses Tak til de ædle Givere for den velkomne Hjælp.

Grenaa, den 13de December 1870.

C. V. Færch

Kolindsund skal tørlægges

Fra midten af 1850'erne gik der nogle år, før vi hører nyt om Kolindsund.
Vi skal helt frem til 1869.
Til gengæld er der så virkelige nyheder på programmet.
Spørgsmålet om landvinding i stor målestok er det centrale.
Hele >Sundet< skal tørlægges.
Initiativet til udtørringen markerer på flere måder, at en ny tid er på vej.
Som vi har set, er Kolindsunds tørlæggelse i virkeligheden yderst tidstypisk.
Det er almindeligt at se disse landvindingsbestræbelser som en reaktion på tabet af Sønderjylland i 1864.
Man formulerede slagordet >Hvad udad tabes skal indad vindes<.
Men bag denne idealistiske formulering gemmer der sig nogle økonomiske realiteter.

Vi kan begynde med spørgsmålet om fragtsejlads og pramfart på Kolindsund.
Det diskuterede man i midten af 1850'erne f. eks. i rigsdagsdebatten og i Carlsens betænkning.
Går vi frem til slutningen af 1860'erne, har forholdene ændret sig.
Man var nu for alvor i gang med at bygge jernbaner, og netop i 1869 drøftede man også planerne om en banelinie til Grenaa.
Det kan vi læse om i bl. a. Grenaa Avis.
Transport over land bliver efterhånden lettere og billigere.

Det er nu meget bedre at bruge søen til noget andet end sejlads.
Hvad med at omdanne den til agerland?

Vi befinder os i en periode, hvor der i lang tid har været gode konjunkturer for landbruget.
Siden ca. 1830 har kornpriserne været stadigt stigende på verdensmarkedet.
I historiebøgerne taler man om >den store kornsalgsperiode< fra ca. 1830 til begyndelsen af 1870'erne. Landbruget var et erhverv i fremgang og med stigende politisk og økonomisk indflydelse'.

Denne lange periode med stabile og gunstige konjunkturer gav tillid til landbruget, og fra ca. 1850 steg priserne på jord stærkt.
De der investerede kapital i landbruget havde udsigt til at hente en pæn inflationsgevinst hjem - ud over at pengene var placeret i et rentabelt erhverv.
landbruget var med andre ord et godt investeringsobjekt.

Hertil kommer, at der var rigelig og billig arbejdskraft på landet.
Landarbejderne levede på et eksistensminimum, og deres lønninger var stort set ikke steget i perioden fra 1830.
Dette var med til at gøre landvindingsprojekter tillokkende.
Selv meget arbejdskrævende opgaver tog sig fordelagtige ud set ud fra et investeringssynspunkt, når blot der kom frugtbart agerland ud af det. - Sådan var i meget grove træk situationen inden for landbruget i slutningen af 1860'erne.

>>nye tid>> stod også i industrialiseringens tegn.
Naturens ressourcer var til for at' blive udnyttet til produktion af varer:
En sø skulle ikke bare ligge hen til pynt, hvis den kunne nyttiggøres i en produktion, der kunne give overskud. Det var holdningen hos den nye tids driftige erhvervs- og forretningsfolk.
E. Dalgas var den mest fremtrædende af dem, der arbejdede med landvinding her i landet.

Tilbage til Kolindsund.
De folk, der i slutningen af 1860'erne tog initiativ til udtørringen af >Sundet<, ved vi ikke særlig meget om.
Og de nærmere omstændigheder omkring planens tilblivelse kender vi ikke.
Men vi kan følge deres arbejde fra sommeren 1869.

Den 12. juni var der i Grenaa et møde, hvor samtlige lodsejere omkring Kolindsund har været indbudt til en drøftelse af udtørringsplanerne.
I Grenaa Avis fra denne dato antydes det i en notits, at man synes >-at gaa frem med en vis hemmelighedsfuldhed<.
Der havde ikke været indkaldt offentligt til mødet.

Dette fremkaldte et indlæg fra C. Christensen, >Enslevgaard< i samme avis fra den 18. juni.
Han berettede bl.a. følgende fra mødet:
Hovedmanden for Planens Tilblivelse er Vandbygningsdirektør, Kammerraad Grove,

Fra tiden lige før udtørringen.

1 1865 blev Vilhelm Beck præst i Ørum-Ginnerup. Hans indremissionske lære fik hurtigt mange tilhængere på egnen, heriblandt lærere og elever på det seminarium i Lyngby, der var blevet oprettet i begyndelsen af århundredet for >15 subjekter af bondestanden< pr. årgang.

Om søndagen sejlede seminaristerne over >Sundet< til Ginnerup kirke. Til ære for pastor Beck kaldte de den båd, de brugte til deres kirkefærd, for Bekkasinen.

Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen, der var elev på Lyngby seminarium, fortæller om sine ture til Kolindsund:

>Fra Fævejle gård havde vi en dejlig udsigt ud over det store vand med de mægtige bakker på den søndre side og en landsby lige overfor på den anden side, som kaldes Fannerup. Jeg var altid glad for at komme ned og se på det store vand. En murer i Fannerup regnede det dog ikke for så meget. Han sagde nemlig, at han kunne svømme over >Sundet< i træskostøvler<.
¹⁸

  Begivenheder i hendes liv:

1. Konfirmation, 1784, Vejlby, Djurs Sønder, Randers, Danmark.

2. Folketælling, 1801, Randers, Djurs Sønder, Albøge, Søbye Bye.
Rasmus Brøgger, 38 Aar gift Gaardbeboer, Hosbonde
Sidsel Andersdatter, 32 Aar hans Kone
Jens Rasmussen, 5 Aar deres Børn
Maren Rasmusdatter, 2 Aar deres Børn
Jens Ollesen, 66 Aar tjenestekarl og Enkemand

3. Aftægts Kontrakt, 10 Jun. 1830, Søebye Bye, Albøge Sogn, Djurs Nørre, Randers Amt.
Renskrevet af Jørgen Dimke Rasmussen med samme ordstilling som i orginalen.

Første Klasse
for Sum af over 50 til
ikke over 100 Rigsbanksdaler

64 Rbf.Sølv
Schrifter. 1830 Falkenskjold.
Underskrevne Sidsel Andersdatter, Enke efter Rasmus Brøgger i Søbye, i Albøge sogn, medunderskrevne Lavværge og min Svigersøn Jens Udsen af Wolbye til herved at have indgaaet nærværende opholdskontrakt med hinanden. Jeg Sidsel Andersdatter har afstaaet min sidste husbonds Selvejergaard i Søbye til bemeldte Jens Udsen med dend Besætning og øvrigt Tilliggende saaledes som sammen er mig tilført , og det blandt andet paa Wilkaar, at han mig min Livstid følgende Ophold
1. Saalænge jeg er fornøjet med at leve i Pagt og Fællig med Jens Udsen, staar dette mig frit for, og nyder jeg da lige mad som ellers have fri klæder og husly. Naar jeg derimod finder mig utilfreds med forsat at leve i Fællig, da skal Gaardens Eier strax og uvægerligen priotere mig følgende aarlig Aftægt, nemlig :
2. 3 tønder Rug,1 tønde Byg,1 tønde Malt, 3 skæpper Boghvedegryn,1 Lispund røget Flæsk, som alt leveret mig hver 1. Maj og 1. November, og 16 forsvarlige læs tørv inden høstens udgang, Og hvad Rug, Byg og Malt angaar, besørger han mig samme malet, samt min Brødbagning, Brygning og wask
forvaltet upaaklageligt.
3. Føder og græsser Jens Udsen mig 1 Ko og 3 Faar med deres Yngel om Sommeren tilligemed deres egne; hvilke kreaturer jeg forbeholder mig ret til at tage forlods ud efter eget tykke, og skulle min Tid vorde saa langt, at den udtagne Ko skulde vorde for gammel, eller og Wanheld skulle ramme saa den skulle dø forbeholder jeg mig og ret til at tage hvilken af hans køer igen, som jeg selv ønsker
4. I det Huus, der ligger vesten for og tilhører Gaarden, sætter han, naar af mig forlanger til min frieBeboelse i fuldkom men forsvarlig og beboelig stand, saaledes at det kan være tæt paa Tag og tagloft, Winduer og Døre og aflevere det med Syn.
5. Hvad enten jeg forbliver paa Kost eller flytter i huset for beholder jeg mig i min wærge : en grønmalet Fyrredragkiste med skab, 1 jernbilæggerkakkelovn, som staar i den yderste rum,
1/4 kobberkedel, 1 haand=Messingkjedel, 1 strygejern, 5 dyner og 1 par blaalærreds Lagner, 1 kar,
1 Ballie, 1 bord, 2 stole og 2 sække og 1 pose, samt saadanne smaating, som jeg selv skjønner ikke at kunne undvære.
For at forebygge Tvistigheder efter min Død, skal der af de for navngivne Aar og Effekter, udleveres til min søn Jens Brøgger eller hans arvinger bemældte Dragkiste med skab, Kakkelovnen, de 2. Kjedler, samt strygejernet og de 5 Dyner, samt et par Lagner, imod at han saasnart de vordre forlange
at giver Kvitering fra sig, at han intet mere haver at fordre efter mig i Mødrene Arv. Hvad jeg herefter efterlader mig, tilfalder min Svigersøn og Datter.-

Til sikkerhed for denne Kontrakts promte Opfyldelse pantsætter jeg Jens Udsen hermed med 2^. Priotet, den anordningsmæssige Bankhæftelse og 325 Rbd Sedler paa 1. Prioritet, min efter Skøde af Dags Dato min Selvejergaard i Søbye med Hartkorn Ager og Eng 3 Tdr 5 Skp ½ Alb. samt alt mit Ind og Udbo og Besætning. -
For det stemplede Papirs Skyld forsikkred herved at det foran bestemte Ophold hermed beregnet efter Kapital, Taxten ansættes aarligt til 20 Rbd Sølv, er for 5 Aar 100 Rbd Sølv.-
Til Bekræftelse under vore Hænder i 2 vidners Overværelse og maatte dette Dukoment thinglæses og protokolleres uden Wanfal til nogen.


Søbye d. 10 Juni 1830

Til Witterlighed Sidsel Andersdatter
J.Buch. Christen Bendsen
Som Lavværge
J.Petersen


Den paa Ejendommen til Nationalbanken skyldig pantegæld 325 Rbd. sedler vil blive udskiftet med den af Kjøbmand udstedte ny Obligation Tinglysning og Indfrielse ifølge Bankens skrivelse til Seidelin.

Lægt i Sønder=Mols Herreds Ret d.9 August 1830
Seidelin

Og indført i PantebogenLitr.N.Folio 106
Gebyr og Afgift er fire Mark,tolv Skilling Sølv
Betalt
Sinding
Forvist ved Sidsel Andersdatters Død d.21 Maj 1848.

Sønder Herreds Skifteret d.24 Maj 1848.
Mygind.

4. Folketælling, 1840, Randers Amt, Djurs Sønder Herred, Albøge Sogn, Søbye Bye.
Sidsel Andersen,71 år Enke,aftægtskone.
Mette Cecilie Jensen 22 år ugift,et barnebarn af den gamle og lever af sit håndarbejde.
Peder Pedersen,3 år et barn af af barnebarnet Mette

Sidsel blev gift med Rasmus Jensen Kræmer, søn af Jens Rasmussen Kræmer og Maren Rasmusdatter, den 20 Okt. 1792 i Vejlby, Djurs Sønder, Randers, Danmark.¹⁷ (Rasmus Jensen Kræmer blev født i 1767 i Søebye Bye, Albøge Sogn, Djurs Nørre, Randers Amt, døde den 29 Maj 1797 i Søebye Bye, Albøge Sogn, Djurs Nørre, Randers Amt og blev begravet den 2 Jun. 1797 i Søebye Bye, Albøge Sogn, Djurs Nørre, Randers Amt.)

Sidsel blev derefter gift med Rasmus Jensen Brøgger, søn af Jens Sørensen Brøgger og Bodil Rasmusdatter Møller, den 5 Aug. 1797 i Vejlby, Djurs Sønder, Randers, Danmark. (Rasmus Jensen Brøgger blev født i 1763.)