Kirsten Lauritzen

  Notater:

En dansker i Kina skriver i Berlingske om 'Krav til udlændinge
Som udenlandsk statsborger kan man få opholdstilladelse et år ad gangen.
Når det år er gået, kan man søge om at få opholdstilladelsen forlænget med et år mere, og det er der sædvanligvis ingen problemer i, hvis man ikke har ligget landet økonomisk til byrde, har opførst sig ordentligt og overholdt landets love. Hvis myndighederne ikke skønner, at det er tilfældet, får man ikke forlænget sin opholdstilladelse, men bliver sendt hjem til Danmark.
Når man ankommer her til landet og søger om opholdstilladelse i længere tid, end et turistvisum giver tilladelse til, så kommer man også her til en samtale hos fremmedpolitiet, der ganske kort og venligt orienterer en om, hvad man ikke må.
Blandt andet bliver man spurgt om man har en religion. I Danmark er de fleste kristne, og det er jeg også. Derpå får man at vide, at man gerne må dyrke sin religion, når man opholder sig i Kina, man skal bare ikke belemre andre mennesker med sin religion.
Er det nogle fuldstændig urimelige krav at stille til mig som dansk statsborger i udlandet?
Kirsten Lauritzen, Tianjin, Kina. Berlingske Debat 18. februar 2008.
Sådan har det også været herhjemme. Hvorfor gik det tabt? og hvorfor strør vi om os med statsborgerskaber? Som Marianne Jelved siger: "Et statsborgerskab skal man ikke skalte og valte med."