Jens Pedersen. Schalstrup

  Notater:

Bidstrup skulle ifølge en indskrift på hovedbygningen være opført i 1220 af biskop Absalons bror, Styge Hvide. Hvideslægten var middelalderens mest ansete danske stormandsslægt. Slægten ejede store godsmængder både på Sjælland, i Skåne og Jylland. Hviderne havde en stærk og dominerende position i samfundet, hvor de var tæt knyttet til hoffet og fik tildelt vigtige statslige embeder.

Bidstrup nævnes i 1345 som 'Bistorp' - bispens sted - og med Petrus Jensen Galskyt som ejer, men herefter er der kun spredte henvisninger.

I 1503 blev Bidstrup overtaget af en af rigets mægtigste adelsmænd, Predbjørn Podebusk. Gennem sine to ægteskaber fik han samlet betydelige mængder adelsgods. Han viste sig at være en egenrådig mand, der gerne påbegyndte ejendomsstridigheder med sine egne slægtninge. Han forsøgte også i to omgange at komme i besiddelse af herregårde, der var tildelt Viborg Bispestol.

Predbjørn Podebusk var i spidsen blandt de adelsmænd, som der forsøgte at forhindre kong Christian II's (1481-1559) indsættelse. I stedet ønskede man at få Christian II's onkel, hertug Frederik - den senere Frederik I (1471-1533), indsat på tronen, hvilket lykkedes i 1523. Ti år senere deltog han i Grevens Fejde på det katolske råds side, da han som overbevist katolik ikke ønskede at få den protestantiske tro til Danmark. Ved Reformationens gennemførelse i Danmark 1536 var Predbjørn Podebusks rolle ved hoffet udspillet, og han måtte afgive en del af sit mægtige godsimperium, omend han blev siddende i rigsrådet.

Ved hans død deltes boet i flere arvelodder, således også Bidstrup, som nedarvedes i to linjer af slægten Podebusk og Gyldenstierne indtil gården atter i 1603 samledes under en ejer, Knud Gyldenstierne.

I 1662 var den således i Øllgaard Gyldenstiernes besiddelse. Hun var i 1660 blevet gift med den fremtrædende adelsmand, Kaj Lykke. Kaj Lykke havde arvet en stor formue og var ved ægteskabets indgåelse landets rigeste herremand. Allerede 1661 blev han dog dømt for majestætsfornærmelse, da han i et brev til sin elskerinde nogle år tidligere havde gentaget onde rygter om, at dronningen, Sophie Amalie (1628-1685), skulle være kongen utro med nogle af sine lakajer. Ved dommen blev han frakendt ære, liv og gods, men han reddede livet ved at flygte til Skåne.

Øllgaard Gyldenstierne fik tildelt en mindre formue og kunne beholde Bidstrup, som hun arvede efter hendes mand var draget i landflygtighed. Først i 1686 fik Kai Lykke tilladelse til at vende tilbage til Danmark. Han flyttede ind på Bidstrup hos Øllgaard Gyldenstierne.

Øllgaard Gyldenstierne afstod Bidstrup til sin svigersøn Johan Rantzau i 1686, som bl.a. foretog flere ombygninger på hovedbygningen.

Frem til 1749 havde Bidstrup skiftende ejere. Geert Hansen de Lichtenberg var ud af en velhavende købmandsfamilie, og da han købte Bidstrup i 1749, ejede han allerede syv godser. Han var i 1739 blevet adlet under navnet de Lichtenberg.

Geert Hansen de Lichtenberg forandrede Bidstrup til det barokanlæg, som endnu i dag står uforandret, og fik også oprettet herregården som et stamhus året før sin død. Ved at oprette stamhuset Bidstrup sikrede han sig, at godset ikke længere kunne sælges, pantsættes eller deles, men skulle overtages udelt af nærmeste arving. Samtidig blev familien de Lichtenberg en del af enevældens samfundsstruktur og fik respekt og status ved hoffet. Oprettelsen af stamhuse var oprindeligt et led i enevældens ønske om at styrke kongemagten og etablere en loyal dansk adel efter europæisk forbillede. Derfor lod man ikke-adelige købe gods og oprette stamhuse, mod at de blev optaget i adelsstanden.

Gennem barnebarnet Geert de Lichtenbergs lange ejerperiode blev foretaget en udskiftning af fæstegodset, hvor bøndernes gårde samledes på hver enkelt bondes jord. Men først efter 1850 fulgte afløsningen af hoveriet og endelig også salget af fæstegårde til selveje.

Stamhuset blev afløst i 1930 ved at indkøbe et areal fra andre gårde, som blev afleveret til staten til oprettelse af statshusmandsbrug, hvorved herregårdens jorder på ca. 1000 ha. kunne opretholdes.

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse: Fæster: Bistrup Gods. Jens Pedersen Schalstrup var fæster under Bidstrup gods.
Det ses ikke,hvornår fæstemålet er indgået, idet fæstebrevet ikke findes i Bidstrups fæsteprotokol, der begynder i 1719.
Han opgav fæstemålet den 24. sept.1794 til sin søn, Jens Jensen, på grund af alder og skrøbelighed.

Jens blev gift med Anne. Knudsdatter. (Anne. Knudsdatter blev født i 1732 og blev begravet den 27 Okt. 1805.)