Astrid Martinsdottir Johannesen

  Dødsnotater:

Hjertestop kl. 09:15 den 24-09-2015, Brynhildsvej 33 st. 2
Bisættelse fra Skt. Peders Kirke, 30-09-2015
Kremationsdato 02-10-2015
Urne nedsættelse 25-07-2016. Sands Kirkegaard, Sandø, Færøerne.

  Begravelsesnotater:

urne nedsættelse

  Begivenheder i hendes liv:

1. Dåb: Sandur Kirke,Færøerne.

2. Bisættelse: Astrid M. Johannesen, 30 Sep. 2015, Sct. Peder. Randers. Bis^ttelse: Kirken: 300915: kl. 13.00
Astrid Martinsdottir Johannessen, 74 ar.
Salmer: 729, 754,121.
Tekst: Det gamIe Testamente SI. 23
V l Salme af David.
Herren er min tiyrde, jeg lider ingen n0d,
v2 lian lader mig ligge i gr0nne enge,
han leder mig til det stille vand,
v3 Han giver mig kraft ny,
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.
V4 Selv om jeg g§r i m0rkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min tr0st.
v5 Du dffikker bord for mig
for 0jnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie,
mit basger er fyldt til overflod.
v6 Godhed og troskab f0lger mig,
si tenge jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.
Amen
Med disse ord vil salmedigteren fortaelle os noget om
det at h0re Gud til. Han bruger billedet af hyrden og
fcirene og f0rer det over pa forholdet mellem Gud og
mennesker. "Herren er min hyrde! Jeg ved at han tager
sig af mig!" Det er salmedigterens vidnesbyrd. Ikke
selvsikker, men fuld af fortr0stning siger han det, fordi
han har laert Gud at kende som en barmhjertig og
trofast Gud, der tog sig af ham - ogsa nar han gik i
stykker ogaltsa sort ud.
Vi er samlet i dag for at tage afsked med Astrid
Martinsdottir Johannessen, din aegtefaelle, jeres mor og
svigermor, farmor, s0ster og svigerinde, faster og
moster, gode veninde og nabo, som livet igennem
bevarede det gode hum0r, det unge sind og det
fortr0stningsfulde mod pa livet.
Astrid blev f0dt i bygden Sand pa Sand0 pa F3er0erne.
Den vaeldige skiftende udsigt, det store undertlden
dybbia hav og faderens lllle fiskerbad langt ude blev
noget af det, der kom til at praege Astrid. Hun kendte
den barske natur om vinteren, men ogsa de
gr3esgr0nne skrininger med far og fuglene pa fjeldet
om sommeren. Hun havde det hele i sig, da hun som
ganske ung kom til K0benhavn, blev gift og stiftede
familie. Efter en korttid i hovedstaden flyttede Astrid
med sin familie til sin mands hjemegn i Jylland. Det blev
gode ar - en tid - ja for tider kan skifte. Astrid blev skilt.
Men fortsatte sit gode arbejde som hjemmehj^lper,
lod sig uddanne til sygehjaelper og senere
beskaeftigelsesterapeut, hvilket hun var saerdeles glad
for. Det la til hende atvaere Igangs^ttende. Selv var
hun altid i gang med noget, hvis ikke det var
handarbejde, sa var det kolonihaven, som hun fik
megen anerkendelse for. Men der var jo ogsa dansen.
Hun elskede at danse og det var da ogsa igennem
dansen, at hun laerte dig at kende, J0rgen. 29 gode ar
fik i sammen med regelm^ssige ture hjem til hendes
elskede Faer0erne. I hjalp hinanden p^ bedste vis. Ogsa
da Astrid blev syg. Hun havde sine faste menlnger, hun
vidste, hvordan hun ville have det og for dig var det en
k^r pligt at hjaeipe hende. Lejiigheden i
Brynhildsparken blev et godt sted, de sidste ar hun
levede, selv om hun havde svasrt ved at skulle se det
som det sidste sted. Udsigten var jo ikke som pa
F3er0erne. Naturens drama matte hun undvaere til
gengaeld var det nordatlantiske temperament fortsat i
hende, som en af jer udtrykte det: Farmor er 1 m og
lille, men nar hun er gal, er hun 2 m og traels. Ja sadan
kendte I hende og elskede hende ligesom hun elskede
jer.
Nu er hun ikke mere. Hendes livstrad skulle ikke v^re
l^ngere. Men et langt stykke blev den vaevet sammen
med jeres. Uden hende var I ikke, hvad I er i dag.
Kaeriigheden vaevervore liv sammen, si vi maerker
sorgen og savnet, nar det menneske, vi holder af, ikke
er mere. Sa mangier der pludselig en levende del af os
selv. Sorg er kaerlighed, vi ikke kan komme af med. Vi
baerer den med os, nar vi mister et kaert menneske.
Men det sker ogsS, at vi midt i sorgen far 0je pa den
glasde, det var at dele livet med netop det menneske.
Og sa vagner taknemligheden. Taknemligheden g0r at
vi kan komme videre i livet. Den giver 0je for alle de
mange andre mennesker, livet har beriget os med. Og
sa far vi pa ny livsmodet tilbage. Nar et elsket
menneske d0r, sa bliver vi mindet om vores egen d0d.
Vi holder ikke af at taenke tanken. Men giver vi slip pa

OS selv - og lader vort liv omfatte af den kaerlighed, Gud
har vis os igennem Jesus Kristus, sa f0ler vi med hjertet,
at i den er der godt at vaere.
Vor Herre, Jesus Kristus, det var ham, der den sidste
aften han var sammen med sine disciple gik ind i
billedet fra Davids 23. salme og sagde: "Jeg er den gode
hyrde; den gode hyrde setter sit liv til for farene". I dag
ved vi, at de ord talte sandt, for han satte virkeiig sit liv
til for OS. Vi er altsa for al tid taget ud af den tro, at vi
skulle v^re uden betydning for Gud. "Jeg er den gode
hyrde; jeg kender mine, og mine kender mig, siger
Jesus, og det betyder, at der er eet sted, hvor vi aldrig i
evighed glemmes og det er hos Gud. Med sit eget liv
som indsats har Gud selv led os op, fundet os og k0bt
OS fri af d0dens magt. Den stormagt, som sastter
punktum for vores liv, den har Gud med sit liv vundet
over med sin ubetingede kserlighed til os i JK. Han gik
selv i d0den for os, for at vi heller ikke der skulle kende
OS overladt til os selv. Derfor har Gud oprejst ham fra
de d0de og gjort ham til Herre over levende og d0de.
D0den har ikke lasngere det sidste ord over os. Det
sidste ord er og bliver Guds og det er fuld af kaerlighed
og nade. Daben er tegnet vi far pa denne kasriigheds
virkelighed. Ogsa Astrid fik dette tegn belt oppe p§
F3er0erne, hvor hun nu skal tilbage til over det store
hav og laegges til hvile pa gr0nne enge - i fuld tillid til at
Guds k^rlighed ogsa er der, hvor vi intet magter. Nar vi
ma give slip, sa slipper Gud Ikke os. Derfor kan vi synge
som vi skal g0re det om lidt: "Lad mig nu kun drage ad
natm0rkt hav, lad mig ikkun staevne imod min grav,
livets Gud mig skasrmer, jeg er hans barn, ud hans hand
mig river af d0dens garn. - Se da stiger solen af hav pa
ny, alle d0dens skygger for evigt fly. Oh for sejrs jubel
for salig lyst, lyset stander stille p§ livets kyst"
I tillid hertil overgiver vi da Astrid i Guds gode haender.
Vi g0r det med tak til Gud for alt hvad hun kom til at
betyde for jer og for alt hvad I kom til at betyde for
hende. Guds fred vaere med hende. Guds fred vaere
med OS alle.
Amen.
Tak: Selskabslokalerne i Brynhildsparken.

Astrid blev gift med Finn Wedel Sivertsen, søn af Kaj Aage Villy Sivertsen og Inger Alfrida Christensen, den 14 Apr. 1960 i Møllevangskirken, Århus. (Finn Wedel Sivertsen blev født den 1 Mar. 1939 i St. Pauls Sogn, Århus, Danmark, døde den 28 Jan. 2004 i Viborg Sygehus, Danmark og blev begravet i 2004 i Ukendtes grav i Thorning, Danmark.)

Astrid blev derefter gift med Jørgen Dimke. Rasmussen, søn af Sigvald Johannes Rasmussen og Viola Edith Hedvig Dimke, den 26 Apr. 2008 i Randers Rådhus. (Jørgen Dimke. Rasmussen blev født den 19 Apr. 1938 i Balle, Rosmus, Djurs Sønder, Randers, Danmark og dåb den 22 Maj 1938 i Rosmus Kirke.)