Karl Aage Andersen. Præst

   Et andet navn for Karl var Fodboldspiller Carl Aage. Præst.

  Notater:

Carl Aage Præst
En af Danmarks største fodboldspillere startede sit fodboldliv i Grenaa.

I november 2011 - døde fodboldspilleren Carl Aage Præst, 89 år - den sidste af bronze- vinderne fra De Olympiske Lege i London i 1948. Han var professionel i Italien i syv år. Spillede 24 landskampe og en enkelt kamp på Europaholdet mod Storbritannien. Hans fodboldliv startede i Grenaa, hvor onklen, snedker Rasmus Præst fik ham sat i gang med fodboldspillet. Carl Aage Præst glemte aldrig sine seks år i Grenaa. En af hans allerstørste fodboldoplevelse foregik i 1946 på Randers Stadion \endash en uforglemmelig kamp, fortalte Præst mange år efter.
>Jeg fik venlige ord af min onkel efter kampen. Han var - taget til København udelukkende for denne kamp, og jeg ved, at jeg ville være blevet ulykkelig, hvis han skulle være blevet blandt de skuffede i Idræts- parken. Han, der havde født boldglæden i mit sind og givet mig de første idealer, måske de mest levedygtige i mit liv. Jo, det var en landskamp,< sådan - skriver Carl Aage Præst i sin bog >En skorpes eventyr<.
Carl Aage Præst´s bog ?En skorpes eventyr?, der blev udgivet i 1953. En af de absolut bedre fodboldbøger.
Kampen, der var mod Sve- rige, foregik i Idrætsparken i København i juni 1946, og er en af de fire landskampe Carl Aage Præst husker bedst. Danmark vandt 3-1, og Præst scorede.
Onklen Rasmus Præst betegnede Carl Aage Præst mange gange som Grenaas bedste fodboldspiller i de år, da Carl Aage boede i Grenaa. Så sent som i 1999 siger han i et interview med Århus Stiftstidende: >Tænk, hvis jeg ikke var kommet til København på kostskole, (Det Kongelige Opfostringshus) så havde jeg i dag levet som - pensioneret snedker i Grenaa. Jeg ville være det samme som min onkel Rasmus.<
Programmet for Jyllandsholdets kamp mod Juventus på Århus Stadion i 1953. Der var 26.000 tilskuere til kamp, hvor Bent Sørensen, Vejle, var med. Hans fodboldkarriere startede i Grenaa.
Blandt Rasmus Præsts 12 søskende i Grenaa var søsteren - Tine. Mor til Carl Aage Præst. Der gik dog en del år, før den sammenhæng gik op for Carl Aage. Tine Præst rejste fra Grenaa som >ung voksen<. Fik job i en bagerforretning på Amager, mens Carl Aage voksede op hos en moster i Frederikshavn, men kom i 1928 som 6-årig til bedsteforældrene i Grenaa, da hans >moster-mor< pludseligt døde.
Sine seks år i Grenaa kaldte Carl Aage Præst seks lykkelige år.
Han gik på Vestre skole, hvor han oplevede den emsige gymnastiklærer Carl Lundsgaard, der dømte frispark hver gang en drengene begyndte at drible i en fodboldkamp. Lundsgaard ville have afleveringer. Carl Aage Præst mente selv, at han ved det havde lært værdien af samspillet og i at løfte i flok af gymnastiklæreren.
Specielt at tænke på, at Carl Aage Præst, som i sit professionelle virke blev kaldt driblekongen på banen, fra starten blev forhindret af en skolelærer i at træne den del af fodboldspillet.
Fodbold blev der også spillet på de toppede brosten i bondegården, og på gaderne omkring. Idolet var onkel Rasmus, som - ofte tog del i spillet med de mange drenge.
Turen gik til København i 1933, hvor han som 11-årig >fik< sin rigtige mor Tine, hendes da- værende mand. Og tilværelsen på Opfostringshuset begyndte.
En lærer på skolen, Aage Felt, fik de fodboldinteresserede skole- -elever med i Fælledparken, hvor der kunne spilles bold på græs. Der blev skabt kontakt med fælledklubben ØB (i dag Østerbro IF), og omkring 30 elever fra skolen blev meldt ind i ØB.
Carl Aage Præst begyndte at spille organiseret fodbold. I det første junior år i 1937 blev det til 30 points i 16 kampe (2 points pr. sejr), og Carl Aage scorede 57 af ØBs 106. I en enkelt kamp scorede han 18 af 30 mål, da Borups juniorer fik sækken 30-0.
Fodboldkarrieren fortsatte i ØB, hvor Carl Aage Præst spillede omkring 250 førsteholdskampe og scorede godt og vel 300 mål under og lige efter anden verdenskrig.
Efter skoletiden kom Carl Aage Præst i lære som buntmager.
Det var også jobbet som buntmager, der indirekte førte til mødet med Lizzi hans senere hustru, gennem 48 år. Det var i hvert fald ved buntmagernes - julebal i 1942, at de to så hinanden første gang. De dansede, blev forelsket og gift i 1947.
Det var netop i 1947, at Carl Aage Præst blev udtaget til Europaholdet, som spillede mod Storbritannien på Hamden Park i Glasgow. Kampen i Skotland vandt Storbritannien 6-1 under overværelse af 150.000 tilskuere.
400 kroner fik Carl Aage Præst som amatør for den kamp.
Landsholdsdebuten skete 24. juni 1945 i Stockholm mod Sverige, hvor Carl Aage Præst kom ind som reserve i anden halvleg, da kollega Helmut Søbirk gik i stykker. Det var før der blev spillet med udskiftning, og der måtte kun komme en reserve ind, hvis der var en skadet spiller.
I september fik han sin første hele landskamp som centerforward mod Norge i Oslo, og han scorede det sidste mål i 5-1 sejren.
I alt blev det til 24 landskampe som angriber med 19 mål. Da han blev professionel i 1949 var det slut med at repræsenterer Dansk Boldspils Union (DBU) på landsholdsplan. Men da han også havde spillet kampen på Europaholdet, nåede han at få DBUs guldur, som amatørspillerne fik efter 25 landskampe.
I 14-15 lande spillede Carl Aage Præst fodbold som professionel og amatør. 24 landskampe, et OL og kampen på Europaholdet med Storbritannien. Men den kamp, han aldrig glemte, foregik 2. juni 1946 i Randers.
Randers Freja havde til en opvisningskamp mod Bristol City forstærket sit hold med blandt andre Præst og Helge Bronée fra københavnerklubben ØB: >Der var 6.000 tilskuere på Randers Stadion, og jeg ved, at ingen af dem nogen sinde glemmer den kamp. For mig gjorde den kamp spillerglædens inderste drømme til virkelighed,< skrev Præst i sin bog >En skorpes eventyr< fra 1953, hvori han også fortæller:
>Den kamp havde alt, hvad et fodboldhjerte kan begære. Tempo fra første til sidste dommerfløjt, boldleg omtrent i renkultur, spænding, der hensatte folk i ekstase. Mål af den slags, men ellers kun drømmer om, og - sidste men ikke mindst \endash sejr. Vore egne vandt 6-4 i en kamp, der vil blive indskrevet i Randers bys fodboldannaler med et stort rødt kryds.
Jeg ved ikke, hvad det var, der gjorde denne kamp så usædvanlig. Måske var det, fordi det var en ligegyldig kamp, hvor intet andet end æren stod på spil. Alle var vi mærkelig frie. Vi gik på banen med den indstilling, at vi skulle tabe, og så spillede vi legende let og inspireret. Alt lykkedes for os. Pludseligt arbejdede dette sammenløbne hold som den mest velsmurte maskine med en forbløffende indlevningsevne i hver enkelt situation.
Det lyder måske som en paradoks, at netop denne kamp så mange år efter lever i vores erindring som en uforglemmelig begivenhed. Men jeg tror, at den gav noget af den samme glæde, som den en maler oplever, når et bilede lykkedes for ham.
Den lørdag aften på Randers Stadion genoplevede vi på en forunderlig måde drengens glæde over fodboldspillet. Vi havde det i vores første juniorkampe, eller som da jeg spillede med en tennisbold i Opfostringshusets skolegård med træsko på. Det er meget, meget sjældent, at en fodboldspiller får denne fuldendte oplevelse af frigjorthed i spil og effekt.<
Både før og efter OL i London fik Carl Aage Præst forskellige professionelle tilbud, men da hans hustru blev syg, blev der først i 1949 skrevet under med Juventus i Italien.
Overgangssummen var 130.000 kr. Månedslønnen var 1200 kr. samt forskellige former for bonus. Med var også en fireværelses lejlighed fuldt møbleret. Tre år senere forlængede Carl Aage Præst sin kontrakt med Juventus for yderligere 165.000 kr. i en ny overgangssum for tre år.
232 ligakampe spillede Carl Aage Præst for Juventus, hvilket den dag i dag er rekord for en udlænding i klubben. Det blev til to italienske mesterskaber, og 51 mål i de seks år.
Han sluttede sin italienske karriere af med et år i Rom-klubben Lazzio.
Skæbnen ville, at Juventus og Lazzio mødtes i en ligakamp weekenden efter at Præst døde i november 2011. Alle 22 spillere bar sørgebind, og kampen blev indledt med et minuts stilhed.
Carl Aage Præst var en fodboldlegende \endash også i Italien.
I 1957 gik turen retur til Danmark, hvor Lizzi og Carl Aage Præst overtog et Tuborg-depot i Vanløse, som de havde i 28 år. En god del af deres fritid sammen med deres to døtre, blev tilbragt i sommerhuset i Lise- leje. Huset bar navnet Juve.
I juni 1953 besøgte Carl Aage Præst sammen med fodboldkollegerne fra Juventus, John Hansen og Karl Aage Hansen, Grenaa. De tre skulle spille en venskabskamp for Juventus mod et udvalgt jysk hold i Aarhus. De tre danskere kom fra Nordsjælland, hvor de havde ferieret, og stødte så til deres italienske kolleger i Aarhus. Men først efter en dag med familiebesøg i Grenaa.
26.000 så venskabskampen på Aarhus Stadion. Juventus vandt 5-1. Det enlige jyske mål blev scoret af Bent Sørensen, Vejle, som havde startet sin fodboldkarriere i Grenaa IF. Han opnåede seks A-landskampe.
Carl Aage Præst nåede ikke at spille organiseret fodbold i Grenaa. Men han fik sin fodboldopvækst og grundlæggende fodboldlærdom i byen. Det glemte han aldrig. Og selv om han nu ikke er her mere, er der fortsat grund til at huske og mindes hans store betydning for dansk fodbold. Ikke så kendt som TV-heltene fra vor tid. Men mindst lige så betydningsfuld.

  Dødsnotater:

I november 2011 -døde fodboldspilleren Carl Aage Præst, 89 år - den
sidste af bronze-vinderne fra De Olympiske Lege i London i 1948. Han var
professionel i Italien i syv år. Spillede 24 landskampe og en enkelt
kamp på Europaholdet mod Storbritannien.

  Begivenheder i hans liv:

1. Barndom. Hård barndom

Carl Aage Præst kom til verden den 26. februar 1922. På daværende tidspunkt var det bestemt ikke populært, hvis kvinderne fik børn udenfor ægteskabet, og det var præcis, hvad Carl Aages mor gjorde. Hans biologiske far ville ikke have noget med ham at gøre, og eftersom moderen ikke kunne forsørge ham alene, blev han som spædbarn ført til Frederikshavn, hvor hans moster og onkel havde et hus. Carl Aage troede faktisk, at hans moster og onkel var hans biologiske forældre igennem de første elleve år.

Carl Aage Præsts barndom blev yderligere foranderlig, da hans moster døde, da han var blot seks år gammel, og eftersom man dengang ikke overlod børneopdragelsen til mændene, måtte Carl atter en gang flytte bopæl.

Han flyttede nu hen til sine bedsteforældre, som boede på en gård nær Grenå. Det var her Carl Aage udviklede sine fodboldfærdigheder, da han havde rig mulighed for at boltre sig på den store gård, hvor han blev oplært af sin anden onkel, Rasmus Præst, samt en Hr. Lundsgaard. Rasmus var Grenås bedste spiller, og derfor så Carl op til ham, mens Lundsgaard fungerede som fodboldpædagog, hvor han blandt andet lærte den unge spiller, at fodbold er et holdspil, hvor det gælder om at reagere hurtigt.

Som elleveårig kom Carl Aage hjem til København igen, hvor hans mor havde arrangeret, at han blev optaget på Det Kongelige Opfostringshus, hvilket var en drenge-kostskole tæt på hendes hjem.