Karsten Torst. Pedersen

  Notater:

Født uden arme:
"Forældre skal stoppe med at pylre"
Karsten Torst Pedersen ser tilbage på et langt og forunderligt liv i ny selvbiografi
Af
Jeppe Kristensen


Solbakken er et omdrejningspunkt i Karsten Torst Pedersens selvbiografi "Torst", som netop er udkommet.
I bogen reflekterer Karsten over et liv, der sjældent har stået stille, og det er, selvom han er født uden arme. Han har også et klart budskab til forældre til børn med fysiske handicap.
"Forældrene skal holde op med at pylre om børnene. Børnene har behov for at vide, at de er normale, selvom de lider af et handicap," fortæller Karsten, der selv har måttet tage til tåls med en opvækst uden nåde.
Det har været en fordel for ham, fordi det har klædt ham på til en tilværelse som et aktivt menneske.
Faktisk har han flere gange udnyttet sit handicap til sin fordel.
"Folk har altid taget godt imod mig, men mange har tænkt, at jeg ikke har kunnet ret meget. Derfor bliver de overrasket, når de ser, hvor meget jeg egentligt har kunnet," forklarer Karsten.
Som syv-årig bliver han anbragt på Solbakken, som er en institution for børn med fysiske handicap. Og i et langt arbejdsliv med forskellige jobs, ender Karsten tilbage på Solbakken som forstander af stedet.
"I starten sagde jeg nej tak til jobbet som forstander, fordi jeg var imod anbringelser. Grunden til, at jeg tog imod jobbet alligevel, skyldtes, at jeg gjorde krav på, at vi skulle give rådgivning til forældrene," siger Karsten Torst Pedersen, der fylder 83 år i år.

Normal person uden arme
Et liv, hvor Karsten bruger højre fod til at navigere rundt, starter på Norddjurs, hvor praktisk arbejde fylder mere end papirnuseri, derfor er det også en befrielse, da han begynder i en almindelig folkeskoleklasse i det sydlige Aarhus.
"Det betød meget for mig, da jeg kom ind i en folkeskole med normale børn. Jeg lærte at omgås alle andre børn, og de lærte også, at jeg egenligt var normal," fortæller Karsten.

Fod på tilværelsen
Selvom alderen er fremskridende, så fungerer fødderne stadigt som arme for Karsten.
"Jeg bruger mine fødder til alt. Derfor er jeg nødt til at holde mig i gang hver dag, hvorfor jeg går nogle lange ture," siger Karsten.
Karsten bor sammen med konen, som han arbejdede sammen på Solbakken. Sammen nyder de tilværelsen som pensionister og bedsteforældre i Aarhus Vest.