pil pil pil
Heinrich Christoph Depenau
(1835-1918)
Martine Fabriciusdatter Brandt
(1836-1910)
Jens Christian. Christiansen
(1837-)
Frederikke Eriksen
(1836-)
Carl Kristian Sofus Depenau
(1863-1951)
Anna Kirstine Christiansen
(1867-1920)

Astrid Martine Frederikke Depenau
(1895-1965)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Gunner Jensen
2. August Holger Dimke

3. Gunnar Morten Nielsen. Jensen
4. Cristen Christensen

Astrid Martine Frederikke Depenau

  • Født: 9 Apr. 1895, Køge, Ramsø, Roskilde, Danmark
  • Dåb: 23 Maj 1895, Køge Kirke
  • Ægteskab (1): Gunner Jensen før 1929
  • Ægteskab (2): August Holger Dimke den 24 Feb. 1918 i Viby Kirke, Århus
  • Ægteskab (3): Gunnar Morten Nielsen. Jensen den 22 Apr. 1929 i Borgerlig Vielse Aarhus
  • Ægteskab (4): Cristen Christensen den 12 Jun. 1943 i Borgelig vielse Aarhus
  • Død: 1965, Balle, Rosmus, Djurs Sønder, Randers, Danmark i en alder af 70 år
  • Begravet: 1965, Hoed Kirkegård
Billede

  Dåbsnotater:

Astrid Martine Frederikke Depenau født 9.April 1895.
Datter af rebslager Carl Kristian Sofus Depenau og hustru Anna Kirstine Christiansen 28 år gammel af Køge.Døbt i Kirken 23 Maj 1895 af sognepræst Tesch.
Faddere : Heinrich Depenau,København,og hustru Martine der bar barnet og pige Sofie Depenau,København,samt faderen.
Vielsesattest fremvist,og bopælen Nørregade 172,Køge

Billede

  Begivenheder

• Beskæftigelse: Fabriksarbejderske.

• Hygge: ved stranden: Århus.

• Bopæl: Nygade 28, Aarhus. Danmarks ondeste gade
Fra Aarhus Stadsarkiv. Da en københavnsk journalist i september 1950 kom en tur til Aarhus, valgte han at besøge den lille forfaldne gade Nygade mellem Vor Frue Kirke og Grønnegade.


Nygade kunne umiddelbart virke idyllisk, men bag de forfaldne facader herskede en kriminel levevis præget af vold, sortbørshandel, prostitution og smugkroer. >Danmarks ondeste gade< forsvandt i årene 1959-65, og på stedet ligger i dag Arbejdernes Andels Boligforenings afdeling 72. Fotograf: Thomas Pedersen 1930, Thomas og Poul Pedersens arkiv i Aarhus Stadsarkiv. Gengivet med tilladelse
Gaden gjorde stort indtryk på ham, og han skildrede, hvordan gadens liv var præget af kriminalitet, vold, sortbørshandel og prostitution. I tilgift var der smugkroer på 20 ud af gadens i alt 31 adresser. Med journalistens ord var der her >mere hårdhed, ækelhed og fare< end i nogen anden gade i Danmark, og han tøvede ikke med i en efterfølgende forsideartikel i Ekstra Bladet at hævde, at >Dette er historien om Danmarks ondeste gade.<
I dag er gaden i sin historiske skikkelse væk. Til gengæld kender de fleste den nuværende røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade. Den er resultatet af 1960'ernes kommunale sanering af Nygades små huse fra 1800-tallet. Oprindeligt drømte kommunale politikere og planlæggere om at bygge et 11 etagers højhus på stedet, for byens areal måtte dengang ligesom i dag udnyttes intensivt for at skabe plads til en støt stigende befolkning.
Disse saneringsplaner var på tidspunktet for journalistens besøg endnu i sin spæde begyndelse. Under krigen havde Aarhus Kommune opkøbt to huse med henblik på nedrivning, og i 1951-54 fortsatte yderligere opkøb. Samtidig var der i en periode i 1949-1950 faste politipatruljer om natten i hver ende af Nygade for at forhindre folk i at falde i kløerne på gadens farverige personligheder såsom Bisse-Anton, Kryster-Frands, Peter Langkniv og lommetyven Gangstejlen, der efter sigende kunne stjæle en tegnebog med tænderne. Også de prostituerede havde tilnavne såsom Sorte Grete, Hønen, Loppe-Gudda og Husar-Anna.
Knyttede næver
Aarhus Boligkommission førte løbende bygningstilsyn, der dokumenterede husenes sundhedsfare og brandfare. I dag ligger rapporterne på stadsarkivet. I Nygade var der dårlige afløbsforhold, rådne og hullede gulvbrædder samt ødelagte mure. Så selv om gadens huse måske nok havde en historisk værdi og mindede om dem i den nærliggende Møllestien (som dog også skulle saneres), så var mange af byens borgere givetvis enige om, at en bortsanering var helt på sin plads.
Århusianerne advarede da også den københavnske journalist mod at besøge Nygade med ordene: >Der skal De ikke gå ned ... Vil De på smugkro, er der masser af andre steder byen over, men hold Dem fra Nygade!<. Det skræmte dog ikke journalisten. Sammen med sin fotograf besøgte han en af gadens smugkroer, hvor en øl og en snaps kostede to kr. for århusianere og tre kr. for københavnere. Besøget blev imidlertid hurtigt upopulært, da fotografen begyndte at tage billeder. Og da journalisten og fotografen kom tilbage dagen efter, måtte de hurtigt flygte fra knyttede næver og onde ansigter.


Billede

Astrid blev gift med Gunner Jensen før 1929.


Billede

Astrid blev derefter gift med August Holger Dimke, søn af Jens Christian Jensen og Maren Jensen, den 24 Feb. 1918 i Viby Kirke, Århus. (August Holger Dimke blev født den 6 Jul. 1894 i Rosengade 10, Randers, Danmark, døde den 8 Jun. 1935 i Marselisborg Hospital, Århus, Danmark og blev begravet den 13 Jun. 1935 i Vestre Kirkegård, Århus, Danmark.)


  Parnotater:

Viby Kirkebog C367B - 5 side 237
Lyst ved Præsten:09-02-1918
Lyst i Kirken:10-02-1918
17-02-1918
24-02-1918
Forlovere:Maskinarbejder Jens Christian Dimke,Århus
Rebslager Carl Christian Depenau,Viby

Billede

Astrid blev derefter gift med Gunnar Morten Nielsen. Jensen den 22 Apr. 1929 i Borgerlig Vielse Aarhus. (Gunnar Morten Nielsen. Jensen blev født den 16 Feb. 1900 i Esbjerg.)


Billede

Astrid blev derefter gift med Cristen Christensen, søn af Kristen. Christensen og Kirsten. Christensen, den 12 Jun. 1943 i Borgelig vielse Aarhus. (Cristen Christensen blev født den 27 Apr. 1896 i Sct. Morten, Støvring, Randers, Danmark og dåb den 9 Okt. 1896 i Kirken.)




Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 3 Feb. 2024 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af jdr@dimke-depenau.dk